Operation for grå stær

Grå stær, også kaldet ”katarakt”, kan lettest forklares ved, at øjets linse bliver uklar, og har du en uklar linse, så har du svært ved at se klart. Det skyldes, at uklarheden slører fokuseringen og forhindrer lysets vej ind i dit øje. Gennemsnitsalderen for operation for grå stær er 75 år. Det betyder to ting; man får det, når man bliver gammel og det er aldrig for sent at blive opereret. Dette er dog ikke helt rigtigt. Man kan faktisk være født med grå stær (selvom det er meget usædvanligt).

Symptomer på grå stær

Symptomerne på grå stær er et tåget og grådiset syn. Andre symptomer på denne øjensygdom kan være blændingsbesvær, dobbeltsyn eller øget nærsynethed. Grå stær er almindeligt forekommende hos ældre. Som sagt er gennemsnitsalderen for operation for grå stær 75 år. 40% af alle patienter, der opereres, skal have behandlet begge øjne.

Hvordan foregår en operation for grå stær

Operationen for grå stær er et smertefrit og simpelt indgreb, som ikke tager mere end ca. 10-15 minutter. Din egen kataraktpåvirkede linse erstattes med en ny kunstig linse, som giver et klart og godt syn igen. (For et ekstra gebyr kan du vælge multifokale toriske linser, som gør, at du kan fokusere på både lang og kort afstand.) Den kunstige linse holder hele livet, men kan ikke helt sammenlignes med kroppens egen linse. En kunstig linse kan give besvær med blænding og reflekser i nogle situationer. Allerede umiddelbart efter operationen mærker mange en klar synsforbedring.

Grå stær er meget almindeligt

Hvert år udføres der mere end 70.000 operationer for grå stær i Sverige og proceduren er meget sikker. Det er også den mest hyppige udførte øjenoperationen i landet.