Vi semmenlignes forskellige metoder til øjenlaser

NoCut® og LASEK er ikke samme indgreb. Når folk ringer til øjenklinikker, får de oftest svaret ”vi laver også NoCut®, for det er det samme som LASEK – der er ingen forskel.” Det er en misforståelse. En af årsagerne til, at andre øjenklinikker siger, at det er det samme, kan være, at man ikke selv har den øjenlaser, der kræves, for at kunne udføre NoCut®.

Der kræves nemlig en helt ny type moderne øjenlaser til at udføre NoCut® på et øje, og de allerfleste klinikker har ikke adgang til en sådan. Vårda Øjenklinik har som grundprincip at lave så sikre indgreb som muligt og har derfor investeret i disse øjenlasere på alle klinikker, netop for at kunne lave NoCut®, og desuden sørger vi altid for at opgradere teknikken – så du får den mest moderne metode. En anden årsag til, at de siger, at NoCut® og LASEK er det samme, kan jo være ren uvidenhed – men det håber vi ikke, er tilfældet.

Fordelene ved NoCut® øjenlaser vs LASEK/ELSA

Fordelene ved NoCut® i forhold til LASEK er, at vi ikke rører ved dit øje – der er ikke behov for alkohol eller kniv for at fjerne det yderste cellelag – det klarer øjenlaseren selv.

Det er vores vurdering, at det medfører mindre irritation, da momentet minimeres, hvorved helingen går hurtigere og medfører mindre ubehag og man ser godt efter kortere tid. Vores resultater har vist, at ubehaget efter en NoCut® er mindre end efter en LASEK/ELSA.

Den optiske zone – dvs. det område, som laseren behandler, bestemmer laseren helt selv, og vi behøver ikke markere et område på øjet som ved LASEK/ELSA. Dette medfører en væsentligt øget pålidelighed og et bedre slutresultat.

Fordelene ved NoCut® øjenlaser vs LASIK/FS-LASIK

Her er forskellen meget større – vi siger bare en ting – uskåret er bedst.

LASIK/FS-LASIK-indgrebet er et relativt stort indgreb på et øje. Den flap, som man ved LASIK/FS-LASIK skærer ned i hornhinden, er op til en tredjedel af hornhindens samlede tykkelse – før man overhovedet er begyndt at behandle selve synsfejlen! Tænk på at denne flap aldrig vokser rigtigt fast igen. Øjet har altså mistet op til 20-25 % i styrke, plus den dybde, som synsfejlen udgør. Det kan betyde op mod 60 % mistet styrke (flappen plus den behandlede dybde). Fortæller LASIK-fortalerne det til sine patienter? Nej, man skal være velinformeret, for at kunne tage et klogt og langsigtet valg. Det er ikke let at være patient i dag med det enorme reklameudbud, der findes.

Men hvorfor laver man så LASIK/FS-LASIK?

For at forklare det, har vi brug for lidt historisk baggrund.

Den store årsag til at man laver FS-LASIK er, at man ønsker, at folk skal slippe for mest muligt ubehag og smerte efter en øjenlaseroperation, så de kan vende tilbage til deres arbejde hurtigst muligt. Man har hele tiden sammenlignet LASIK med den gamle PRK-metode, som var den første lasermetode, man brugte i starten af 1990’erne. Det var en metode, der blev brugt med den første generations øjenlaser, som ikke var skånsom mod øjet. Den skabte meget inflammation, hvilket gav store smerteoplevelser i mere end en uges tid. Derfor behandlede man kun et øje ad gangen. Det andet øje behandlede man først efter flere uger. Et resultat af den type øjenlaser var, at helingen tog meget lang tid, og ved høje synsfejl kunne det tage flere år, før patienterne så godt

I takt med at lasermaskinerne blev bedre, blev smerten efter en PRK mindre – men ikke nok til at folk følte sig helt komfortable med metoden. Der var stadig problemer med helingen, men ikke lige så udtalt som før.

LASIK kom i midten af 90´erne som en ”redning” i nøden. Nu var lasermaskinerne udviklet endnu mere og var mere skånsomme mod øjet. Sammen med en kunstigt skåret flap kunne man snyde øjet til at tro, at der intet var sket, og dermed næsten helt slippe for smerte og ubehag. Det mente alle os, der brugte det, var fantastisk. Dog vågnede mange af os op og indså, at det vi lavede, måske ikke var etisk og medicinsk forsvarligt.

LASEK/ELSA-metoden blev derefter udviklet i starten af 2000-tallet, for at have et alternativ til LASIK, når hornhinderne var for tunge at skære i. ELSA-metoden blev videreudviklet af blandt andre Vårda allerede i 2004. Kombinationsbehandling med antiinflammatorisk medicin betød, at smerteoplevelsen blev væsentligt mindre og helingen betydeligt hurtigere end tidligere. Desuden var lasermaskinerne nu udviklet så meget, at de helingsproblemer, vi tidligere havde set med den ældre type laser, næsten ikke fandtes længere.

FS-LASIK blev udviklet i 2009 i et forsøg på at kunne skabe en bedre og mere jævn flap på øjet. Man var nemlig ikke tilfreds med de mekanisk fremstillede flapper, som blev anvendt (og som faktisk stadig anvendes i dag). Der var brug for noget bedre. FS-Laseren skærer således flappen på hornhinden. Derefter tager man hovedlaseren frem og anvender den på synsfejlen. Altså to maskiner og to momenter. Ganske vist skærer FS-laseren en pænere flap, MEN det er stadig en flap, som udgør mere end 25 % af hornhindens tykkelse og som heller ikke vokser helt fast igen nogensinde.

Så at sammenligne LASIK med PRK er som at sammenligne med noget, der er 30 år gammelt. Naturligvis holder sammenligningen ikke. Nej, sammenlign i stedet med NoCut®, så bliver resultatet et helt andet. Ved NoCut® taler vi om en hypermoderne, avanceret laser (mere avanceret end hvad der er nødvendigt ved LASIK), som giver meget lav varmeudvikling på hornhinden. Hurtig laserfrekvens på 750 – 1050Hz – avanceret Tracker på 1050 Hz/sekund – 6 forskellige dimensioners styresystem, som følger alle øjets tænkelige bevægelser – Cyclotorsion (rotationsbevægelse) kompensation – skræddersyet behandling (Customized) – Pupil- og synsakseafvigelsessystem, som er utroligt præcist – etc. Fordel efter fordel kan nævnes ved de lasermaskiner, vi bruger til NoCut®. Den maskine, som er helt afgørende for at opnå gode resultater uden at skære i øjet.

Genbehandlinger

Hvad sker der, hvis man er nødt til at lave en finpudsning efter en primær LASIK?

Man laver en overfladebehandling på flappen – f.eks. LASEK.

Hvorfor laver man en overfladebehandling på flappen?

Hvis man løfter flappen igen, så skaber man endnu flere smårynker på flappen, som kan give store synsforstyrrelser. Synsforstyrrelser, som aldrig kommer til at forsvinde. LASIK-fortalerne kan sige, hvad de vil, men det passer. Dette bevises af, at de sjældnere løfter på flappen en anden gang og laver en ny behandling under den.

Der er ikke færre genbehandlinger efter en LASIK end efter en NoCut® – snarere tværtimod, da flapproblemet er et yderligere besværende aspekt med LASIK, som ikke findes hos NoCut®. Man plejer at sige, at den biologiske variation i høj grad bestemmer, hvor mange af en given synsfejl, der skal igennem en genbehandling. Oftest er det små synsfejl, som kun forstyrrer marginalt, men de kræver alligevel et indgreb. Da mener vi, at det er vigtigt, at indgrebet laves præcist lige så sikkert som første gang, dvs. at man ikke behøver at tage hensyn til en flap, ”som kan leve sit eget liv” uden kontrol for kirurgen.

Dette er årsagen til, at vi på Vårda har været 100 % enige om helt at afstå fra alle typer af flapskærende metoder såsom mekanisk LASIK eller Laser-LASIK (FS-LASIK).

Hvordan er det med smerten?

LASIK-fortalerne hævder oftest, at de er tvunget til at bruge LASIK. Siden hvornår er det kunden, der kræver noget? Er det ikke den, der sælger, som altid vil sælge det, de anser for at være det bedste? Selvfølgelig er det det. Vi på Vårda siger bare, at vi ikke længere vil skære i unge friske menneskers øjne, når vi i stedet kan tilbyde en behandling, som giver et ligeså godt, holdbart og sikkert resultat, faktisk til en lavere pris, som vi desuden kan forsvare etisk. Det er nemlig sådan, at udover øjenlaseren kræver NoCut® ikke en masse dyre instrumenter og andet, som er nødvendigt ved LASIK. NoCut® kræver heller ikke en FS-lasermaskine, som kun er til for at skære en flap. Men vi har investeret i den allerbedste laser på markedet i dag, som gør hele arbejdet, uden vi behøver at gå på kompromis.

Vi har lavet undersøgelser på vores patienter og kan nu konstatere, at der er færre end 3 af 10, der har smerter efter en NoCut® . Mange flere, 6 af 10, havde ondt efter en LASEK/ELSA, så forskellen er betydelig. Desuden er smerten eller varigheden af den ubehagelige følelse kun ca. 1-2 døgn med NoCut® mod 2-3 døgn ved LASEK. Også her en stor forskel. Vi begynder nu mere og mere at nærme os LASIK ubehagsprofil, og snart, med tanke på den tekniske udvikling, bør forskellene der være næsten ikke eksisterende. Graden af smerte på en skala fra 1-10 er ca. 5-6, hvilket kan sammenlignes med træningssmerter efter et hårdt træningspas.

Vi mener ikke, at de oplevelser af ubehag, som man kan få i direkte forbindelse med en NoCut®, skal få folk til at fravælge trygheden ved den skånsomme behandling mod en falsk tryghed som med LASIK. Læs mere på egen hånd på nettet og se, hvad andre skriver om emnet. Information er den bedste medicin mod uro. Husk at spørge, hvilken øjenlaser den klinik, du tænker at blive behandlet på, anvender. Stil dig ikke tilfreds med svaret ”Vi har den bedste” – det siger alle. Undersøg selv, hvilken generation laser, de anvender. Hvor gammel er den? Hvis den er mere end 4 år gammel, så ved du, at det ikke er den bedste, du kan få – og det vil du vel have, når det gælder dine øjne?

Hvorfor Vårda Øjenklinik?

Vi skærer ikke i dit øje ved laserindgreb – NoCut®.
Vi anvender ”beviseligt” en af de bedste øjenlaserapparater på markedet – Schwind Amaris.
Vi har en medicinsk/moralsk forsvarlig aldersgrænse – 20 år.

Desuden nogle selvfølgeligheder:

  • Naturligvis er vores kirurger erfarne.
  • Naturligvis indgår alt medicin og øjendråber.
  • Naturligvis er vores kunder tilfredse og velinformerede.
  • Naturligvis er vores operationslokaler moderne.